© 2024 Vuffelivuf – Designet af Aveo web&marketing
Hunde har lige som os mennesker forskellige zoner. Hvor tæt vil du gerne have folk du taler med, står på dig, er det okay hvis folk røre ved dig mens I taler? Det samme har hunde de har bare mange flere end vi mennesker har. Det hele er noget vi har været vant til fra barnsben eller hvalpetiden. Alt det vi bliver udsat for som små vil ligge sig i vores underbevidsthed.
Når vores zoner bliver overskredet, vil vi reagere forskelligt nogen bliver utilpasse nogen bliver sure. Men uanset vil vores hunde reagere mere end vi mennesker gør.
Biolog Freddy Worm Christiansen beskriver ejerskabszoner som zoner omkring hunde eller en gruppe af hunde som bliver forsvaret mod konkurrenter.
Hundes individuelle ejerskabszoner er identiske med ulvenes, men der er meget stor forskel fra race til race hvor store zonestørrelserne er og hvilken grad af forsvar (overfor mennesker) der er tale om. Det afhænger bl.a. af hundens erfaring i lignende situationer samt en forhåbentligt
meget tidlig indlæring af, at mennesker ikke skal opfattes som konkurrenter. Overfor andre hunde afhænger zonestørrelsen og humøret udelukkende af hundens tidligere erfaringer.
Zoneforsvar tages kun i brug, når det opfattes som nødvendigt og kun med den intensitet, der opfattes som nødvendigt.
Nogle hundetyper har gennem avlen fået reduceret zoneforsvaret, sådan at de springer de første truetrin over og går direkte til angreb uden tydeligt forvarsel.
Zoneforsvar er et medfødt beredskab, men respekten for andres zoner er tilsyneladende noget, der skal læres gennem omgang med artsfæller (gennem tidlig socialisering). Hunde lærer normalt let at respektere andres ejerskabszoner og med alm. træning kan de også lære, at
respektere menneskers ejerskabszoner.
Zoneforsvar har ikke noget med rangkampe at gøre. Der er ikke nogen taber eller vinder. Man bør altid respektere et zoneforsvar fra en hund.
Intensiteten og størrelsen på zonen afhænger af situationen og af hundens erfaringer. Hvis en mulig konkurrent gentagne gange ignorere et zoneforsvar vil det udvikle sig til en voksende konflikt og intensiteten og zoneområdet vokser. Hvis en mulig konkurrent konsekvent respekterer et zoneforsvar, vil zoneindehaveren normalt reducere intensiteten og zoneområdet vil blive mindre.
1: Let troen: Kroppen stivner, blikket rettes stift direkte mod indtrængeren.
2: Kraftig troen: Hvis indtrængeren fortsætter, rynkes snuden, tænderne blottes og der knurres.
3: Advarsel: Hvis indtrængeren stadig fortsætter, advares der med et lynhurtigt snap ud i luften, i retning af indtrængeren.
4: Angreb: Fortsætter indtrængeren stadig vil zoneindehaveren springe frem og bide.
Vi må aldrig straffe en hund for og forsvare sine zoner.
Området omkring individet, det kan f.eks. væreandre arter eller andre af samme art.
Det kan være hvis en fremmed kommer hen for at hilse på hunden og hunden ikke bryder sig om det.
Det kan være hvis den møder en hest og den aldrig har set en hest før.
Der kan den lave zone forsvar omkring sig selv.
Måden vi kan gribe det an på forhånd ville være og træne på fremmede mennesker, så hunden danner positive associationer til fremmede mennesker. Og vi kan sørge for og præsentere vores hund for rigtig mange forskellige dyr i en tidlig alder. Når vores hund har mødt f.eks. en hest da den var lille hvalp vil den ikke reagere så voldsomt når den på et tidspunkt møder en igen i en ældre alder.
Kropszonen er den zone, der er helt tæt på hundens krop.
Det kan være når en fremmed dyrlæge lige skal undersøge et eller andet på hunden og den så knurre eller måske laver bid markering, så betyder det at vi er gået over dens grænse. Det kan også være børn, de elsker jo og bruge hunde som kramme bamser. Og hvis man kan lidt hundesprog kan man på det fleste hunde se at de ikke bryder sig om og blive krammet. Så her kan hunden måske finde på og bid markere, også er hunde jo aggressiv og skal aflives fordi den har bidt ud efter et barn. Men hunden har vist mange tegn til at barnet skulle stoppe, men det ser de fleste desværre ikke, også reagere de først når det er gået over stregen.
Der er her vi tit kan komme i klemme for det er de færreste hunde der synes der er rart og blive f.eks. krammet og nusset i lang tid. Det er os menneskers behov og ikke hunden når vi krammer og nusser i lang tid. Som udgangspunkt skal vi nusse med vores hund maks. 5 sekunder ad gangen, og ved fremmede hunde er det maks. 2 sekunder. Når vi stopper med og nusse kan vi se på hunden om den trækker sig eller om den gerne vil have mere.
Måden vi kan forbygge det på er og træne en masse håndteringstræning meget gerne frivillig håndtering. Det er her vi lære hunden og sige til og fra. Så vi gør det hele i hundens tempo og hunden føler den har medbestemmelse i hvornår den vil have klippet klør, børstet pels eller renset øre f.eks.
Liggepladszonen er den zone, der er omkring hundens indtagne plads. Det vil sige lige der hvor hunden har valgt og lægge sig. Det kan være alle steder. Det kan være i sengen, i sofaen, i kurven, på gulvet osv.
Det kan f.eks. være når du sætter dig i sofaen og hunden knurre af dig, den lå der jo først.
Det kan også være hvis en hund ligger på et tæppe et sted i huset og en anden hund kommer gående lidt for tæt forbi så kan hunden også finde på og lave zone forsvar.
Måden man forebygger det på er og belønne hunden når den ligger der hvor den gerne må være. Du kan belønne den for og ligge i kurven. Beløn og ros når den ligger alle de steder hvor den gerne må være. En rigtig god relation mellem hund og ejer er også guld værd.
Ressourcezonen er alt hvad der omhandler mad, kødben legetøj osv.
En udskrevet regel er når en hund finder en ressource må den kæmpe med sit liv for og passe på den.
Men ejerskabet på f.eks. et kødben kan hurtig skifte, forlader en hund sit kødben så ejer den det ikke mere.
Ressourcezone kan være hvis din hund står og spiser af madskålen og du kommer for tæt på og den så knurre af dig.
Det kan også være at den ligger med et kødben og børnene kommer løbene hen mod den, så kan den tro at børnene vil tage det. Men det vil den kun gøre hvis der er blevet taget noget fra den før.
Hvis man aldrig tager noget fra hunden, så behøver den jo ikke vogte over det. Hvorimod hvis man lige fjerner madskålen bare for at den skal ”lære” det, så næste gang man kommer og vil ”låne” madskålen så vil hunden jo passe rigtig godt på sin mad.
Man kan lære hunden at det er fedt når vi kommer tæt på når den spiser ved og gå forbi den og drysse noget rigtig lækkert på gulvet, så vil den synes at det er en fest når du kommer forbi.
Man kan også sidde ved siden af hunden mens den spiser så den finder ud af at vi mennesker ikke er en trussel for dens mad. Hvis vi så også en gang imellem ligger lidt mere lækkert i skålen så finder de ud af at hænder i nærheden af maden også er fedt.
Det er rigtig fint hvis man vil lære hunden og bytte. Det vil sige hvis du tager madskålen så skal den til gengæld have noget der er meget mere lækkert.
Det samme gælder med legetøj hvis vi tager et stykke legetøj fra dem, når vi f.eks. er færdige med og lege så bytter vi med en godbid.
Nedgravningszonen er det sted hvor hunden har begravet sin ressource.
Det er her vi kan komme lidt i klemme for vi, og vores gæster ved jo ikke nødvendigvis hvor hunden har gravet sin ressource ned. Eller om den har gemt det indenunder sengen eller sofaen måske.
Så når vi nærmer os de steder hvor ressourcen er gemt kan hunden godt begynde og knurre.
Her kan man gøre det, at hvis du ved hvor ressourcen er gemt kan du smide noget lækkert til hunden så den ikke opfatter dig som en trussel men som noget fedt. Du afleverer lækre ting, du tager ikke noget fra den.
Her er det også en fordel at man har bygget en god relation op til ens hund, så den stoler på dig.
Parringszonen er den zone der er omkring løbske tæves kønsåbning.
Det kan både være løbske tæver, falsk drægtige tæver, han og hun hunde der er neutraliseret.
Det kan være en intakt hanhund der prøver og hoppe op på en kastreret hanhund. Så laver den kastreret han udkald mod den intakte han hund.
Det kan være en tæve som ikke er klar til parring der laver udfald på en hanhund som forsøger og hoppe på hende.
Beskyt altid din tæve mod intakte hanhunde.
Opgylpningszonen er der hvor der lige er opgylpet føde.
Det kan være moren der lige har fundet mad til sine hvalpe.
Det kan også være en hvilken som helst hund der lige har kastet op. Hvis den hund er meget madglad, kan det godt være den vil spise det igen.
I så fald skal du beskytte både moren og hunden der lige har kastet op, så der ikke er andre dyr eller mennesker der går derhen.
Hvalpeforsvarszone er zonen omkring hvalpene.
Det kan også være hvis en tæve er falsk drægtig og efterfølgende tror hun har hvalpe. Så bygger hun rede og laver zone omkring den.
Det kan være andre hunde kommer og vil hilse på hvalpene. Så passer hun på dem.
Det kan også være hvis gæster kommer og gerne lige vil hilse på hvalpene.
Se altid hvordan tæven reagere og ager derefter. Nogen tæver synes det er okay at vi hilser på hvalpene og andre synes slet ikke om det. Det har også noget med racen og gøre.
Gruppeforsvarszone kan både være en gruppe af hunde og en gruppe af både hunde og mennesker.
Når en hund skal hjem til mennesker og bo er der tale om dobbeltsocialisering. I en tidlig alder skal hunden vænnes til os mennesker og møde en masse andre hvalpe. Ved leg med andre hvalpe finder de ud af hvilken art de selv tilhøre og med socialisering på mennesker lære de at indgå i et fællesskab.
Eksempler på dette kunne være:
Man kommer gående med sine 2 hunde som laver udfald på en anden hund de møder på gåturen. Da er der tale om gruppeforsvarszone fordi de passer på hinanden og ejer.
Postbuddet kommer og kommer lige lovlig tæt på hegnet der kan hunden lave udfald for at passe på sin gruppe.
Det der også sker når nogen kommer gående, kørende eller cyklende forbi grunden er at hunden gør og menneskene bilerne eller cyklerne forsvinder, så hunden får succes med og gø. De forsvandt, også vil hunden gøre det igen og igen. Ja så er vi ovre i noget klikker træning. Ups sidespring.
Måden man kan forbygge det, er ved og socialisere på mennesker, mange forskellige typer mennesker. Andre hunde, små, store, flad snuder, lang- håret ja alle slags. Og andre arter f.eks. heste, geder, får, katte, grise osv.
Der er ikke noget i hundens verden er hedder territorier, det er noget ulvene har. Der er alt for mange hunde på samme sted. Et territorie er et meget stort område hvor der går en flok ulve. Hunde går rundt i små grupper. (Gade hunde f.eks.)
Zoneforsvar er noget hunde er født med. Det er en helt naturlig ting for hunden. Men vi mennesker synes ikke altid det er så hensigtsmæssigt, så vi kalder der problematisk normaladfærd. Fordi i hundens verden er det helt normalt, men vi synes det er lidt problematisk.
Hvalpe og ung hunde skal som små børn lære hvor grænsen den går. Det lære de når de gentagne gange f.eks. har taget den voksne hunds kødben, så bliver den til sidst sat på plads.
Hvis en hunds zone overskrides mange gange, så vil den stille og roligt blive udvidet.
Lad os tage et eksempel: Hunden ligger med et kødben, pigen kommer forbi tager kødbenet og smider det igen. Pigen kommer igen næste dag, hunden holder skarpt øje med pigen, hun tager det en gang til leger lidt med det og kaster det. Næste dag igen, ligger hunden med sit kødben pigen kommer, hunden sænker nakken og løfter overlæben dette er et tegn til pigen om at hun skal lade den være, men pigen forstår det ikke og går igen hen til hunden og tager kødbenet, så hopper hunden frem og bider ud efter pigen. Dette kunne være undgået hvis mor og far havde set signalerne og stoppet pigen.
Så nu er denne hunds ressource zone så stor at bare pigen kommer ind i rummet løfter den overlæben og knurre.
Man kan opleve en masse situationer hvor man tænker at hunde er ved og dominere eller overtage herredømmet. Men nej det er ikke rigtig. Hunde dominerer ikke mennesker. Det er zoneforsvar der bliver misforstået.
Eksempel:
• Du hilser på en fremmed hund og din egen hund bliver gal. Det kan både være gruppe forsvar men også ressource forsvar fordi du måske har godbidder i lommen.
• Du går i seng, hunden går med og når din mand kommer ind i seng, knurrer hunden af din mand. Det er liggepladszonen.
• Hunden knurrer når du sætter dig ved siden af den i sofaen. Liggepladszonen.
• Du er ude i haven og skal til og plante nye blomster i bedene, lige pludselig står din hund med tilbagelagte øre og knurre. Det er nok fordi den har gravet noget ned der. Nedgravningszonen.
Så en hund er ikke et flokdyr men en del af vores familie hvor der evt. også kan være en anden hund. Det vil sige vi lever i en lille gruppe. Da hunden ikke er samme art som os mennesker vil den aldrig prøve og komme højere op i hierarkiet. Så længe hunden får hvad den skal bruge: mad, vand, tag over hovedet og aktivering så behøver den ikke mere. Så hvorfor skulle den prøve og komme længere op i hierarkiet?
Hvis vi alligevel prøver og være dens leder eller være dominante over for hunden, vil hunden bare opleve ubehag. Den vil blive ked af det, underkuet og miste tillid til mennesket, fordi den ikke får lov og vise hvad den føler.
Så vi mennesker skal tage ansvar for vores hund, vejlede den og træne den. På den måde kan vi påvirke dens adfærd igennem træning og socialisering. På den måde får vi også en meget bedre relation til vores hund.